Nu hvor nytåret nærmer sig med hastige skridt, har jeg udvalgt mine 5 favorit-episoder fra vores podcast Tanketid i år 2018. Selvom vi i år er gået lidt ned i frekvens, har vi rundet 50 episoder og 500.000 afspilninger, hvilket vi både er stolte over og glade for. Vi har haft mange spændende gæster og i 2019 glæder vi os til at lave flere episoder.

Her er mine 5 favoritter fra 2018 og du kan naturligvis finde alle de andre episoder i oversigten over alle episoder af Tanketid.

1. Episode 40 – Jytte Vikkelsøe om hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte.
2. Episode 49 – Christian Hjortkjær om føle sig forkert, selvom man gør alt rigtigt.
3. Episode 45 – Bastian Overgaard om stilhed.
4. Episode 37 – Kan man være venner med sin ekskæreste?
5. Episode 46 – Den store sårbarhedstrend: om at græde på video og danse i undertøj.
   

#40 Jytte Vikkelsøe om hvorfor vi altid forelsker os i vores krænker, at turde at gå ind i smerten og den falske forestilling om det konfliktløse forhold.

I episode 40 havde vi besøg af PhD i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe. Hun har skrevet en bog, som hedder “Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” – og med udgangspunkt i den snakker vi om parforhold, ægteskab, kærlighed og traumer.

Vi snakkede om hvorfor det kan være så svært med parforhold, hvordan den du forelsker dig i både forløser og krænker dig, at forestillingen om det konfliktløse perfekte parforhold er falsk og hvordan dine ubevidste sår fra barndommen er med til at skabe dynamikken i dit parforhold – på godt og ondt.

Det var en god snak, som berørte et tema, vi alle har kendskab til og derfor både kan relatere til og lære af.

Find episode 40 på iTunes, Spotify og Libsyn eller find os i din favorit podcast-app eller stream episoden direkte her fra siden:

#49 Christian Hjortkjær om føle sig forkert, selvom man gør alt rigtigt, sorgen som den reneste form for kærlighed og diagnoser som identitet.

I episode 49 havde vi besøg af Christian Hjortkjær, der BA i religionsvidenskab og cand.theol fra Københavns Universitet. Hans PhD “Utilstrækkeligt enestående – En kierkegaards diagnose af diagnosesamfundet” omhandler diagnosers effekter og funktion i et kierkegaardsk perspektiv.

Vi snakkede blandt andet om hvordan samfundets uopnåelige krav og idealer giver os en følelse af utilstrækkelighed, hvordan vores syn på sorg har forandret sig fra at naturlig til sygelig og hvordan vi har bevæget os fra en forbudskultur til en påbudskulture med tilhørende større krav.

Snakken sætter især fokus på hvorfor mange føler sig utilstrækkelige og det stress, som er forbundet med dette.

Find episode 49 i iTunes, Spotify og Libsyn eller find os i din favorit podcast-app eller stream episoden direkte her fra siden:

#45 Bastian Overgaard om overdrevet ordnani, akavet stilhed og magien i tomrummet.

I episode 45 havde vi besøg af Bastian Overgaard, som blandt andet har været tv-vært, har arbejdet i reklamebranchen som tekstforfatter, udgivet to bøger samt stiftet flere virksomheder. Gennem hans egne oplevelser og forsøg, opdagede han stilhedens store effekt i et samfund, hvor der normalt ikke er plads til den. Han arbejder nu med at facilitere strategisk stilhed (som han kalder silent co-creation) for virksomheder.

Vi snakkede blandt andet om at arbejde med bevidste stilhedspauser, hvordan stilhed fejlagtigt opfattes som akavet og dræbende i vores samfund og hvordan stilhed kan gøre du ikke står i situationen vi alle kender: du ved hvad du skal sige – efter – samtalen er forbi.

Det var en god episode med et spændende tema om hvordan der i stilheden kan vokse uventede, men gode, erkendelser op, når ro og tid giver plads til refleksion.

Find episode 45 på iTunes, Spotify og Libsyn eller find os i din favorit podcast-app eller stream episoden direkte her fra siden:

#37 Kan man være venner med sin ekskæreste?

I episode 37 havde vi besøg af Celestine Maria Jensen. Hun er selvstændig personlig træner med fokus på at hjælpe kvinder med at finde ro med forholdet til mad, træning og deres krop – og så er hun Mortens ekskæreste. Derfor er det en lidt anderledes episode, hvor vi inddrager mere af os selv og blandt andet snakker om hvordan Morten og Celestine er gået fra, at være kærester, til i dag at være venner som ekskærester.

I episoden talte vi blandt andet om hvordan man kan opbygge et godt venskab med sin ekskæreste, hvordan gamle dynamikker og roller kan dukke op og vigtigheden af at begge parter vil det samme.

Med denne personlige snak tog vi fat i et emne og dilemma, som vi alle kender til – på den ene side ønsket om at fastholde kontakten til en, som har betydet meget for os, men også hvordan netop dette ønske kan være vanskeligt.

Find episode 37 på iTunes, Spotify og Libsyn ellers find os i din favorit podcast-app eller stream episoden direkte her fra siden:

#46 Den store sårbarhedstrend: om at græde på video og danse i undertøj.

I episode 46 havde vi ikke gæster, men snakker om hvordan nogle af de nuværende trends på sociale medier kan presse folk til at dele ting, som de egentlig ikke er komfortable med – og hvilke konsekvenser det kan have på godt og ondt.

Vi snakkede blandt andet om hvorfor vi deler det, som vi gør, på sociale medier, i hvor høj grad bør man dele private ting online og hvorfor du ikke bør være sårbar online uden at have bearbejdet dine oplevelser først.

Mange trends på sociale medier vokser så hurtigt frem, at vi ikke når at stille spørgsmålstegn ved dem før vi selv involverer os i dem – og det er ikke altid en god ting.

Find episode 46 på iTunes, Spotify og Libsyn ellers find os i din favorit podcast-app eller stream episoden direkte her fra siden:

Jeg tror på, at du altid har et valg og at alle valg har en konsekvens. At ikke vælge (et ikke-valg) er også et valg. Alle dine valg må du tage ansvar for.

Altså en i nogen grad eksistentialistisk tanke. At du gennem dine valg og handlinger skaber din tilværelse. Og at meningen med livet skabes som følge af disse valg – ikke ud fra en på forhånd givet mening med livet.

Det er ikke nødvendigvis let at vælge. Ifølge Jean-Paul Sartre (den moderne eksistentialismes grundlægger) er det ligefrem en tung byrde, der hviler på vores skuldre. Det kræver ressourcer og baserer sig i høj grad på dine vaner.

Men muligheden for at vælge, den har du. Altid.

Options are external and can be taken away. The ability to choose is internal and will always be there.

Det kan virke som en skræmmende erkendelse, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet. Det medfører usikkerhed og for nogle angst. Men det indeholder også en stor grad af frihed for den enkelte.

Men den frihed er ikke kun en glæde.

Sig nej for at kunne sige ja

Du har mange forskellige muligheder og bør efter bedste evne udforske dem alle før du vælger. Det tager tid, energi, overvejelser, observationer, at du lytter og tænker.

Det er ikke en rationel proces. Du har lyst til at sige ja, også til ting, som ikke stemmer overens med dit mål – og af mange forskellige grunde.

På den ene side kan det virke som en stor frihed og glæde at have mange muligheder at vælge imellem, men nogle psykologer taler om valgfrihedens tyranni. Altså, at de mange valg kan virke frustrerende og altid vil følges af en tvivl om du har valgt forkert.

Dette fænomen omtales typisk også som fear of missing out. Frygten for at gå glip af noget. Er nogle af de andre muligheder sjovere? Vi er bange for at spilde vores tid og søger derfor hele tiden efter nye og spændende oplevelser.

Måske i en grad, hvor vi glemmer at være nærværende og nyde det vi faktisk har – eller er igang med.

Mange har en stor lyst til konstant at følge med i hvad andre laver, men er samtidig næsten konstant bekymrede om hvorvidt de har valgt at bruge deres tid “forkert”.

Det kan blandt andet føre til prokrastinering, ubeslutsomhed og angst. På et ubevidst plan er tanken hele tiden: “Får jeg nok ud af min tid?”.

Det kan resultere i stress, at alt vi gør skal have nytteværdi og at vi skal få mest muligt ud af vores begrænsede tid og korte liv. Som historien i samfundet hedder i dag. Hvad er der galt med at værdsætte det du har? At nøjes? Være tilfreds?

Mange lever et liv baseret på kortsigtede strategier – som var livet en sprint. Men livet er mere som et maraton – og du kan ikke sige ja til alt eller følge med i alt.

Der er en uendelig strøm af information og muligheder. Derfor er du nødt til at vælge og prioritere – og dermed fravælge. En måde at anskue det svære ja/nej-valg på, som jeg har taget til mig er:

Hell yes or no.

Enten er du så begejstret for en mulighed, at du tænker “Ja, for fanden” – ellers er det et nej. Det betyder, at du må sige nej til mange ting.

Men når du siger ja til noget, ved du, at det er fordi du har lyst til det og at det bliver fedt.

Du siger altså nej for at kunne sige ja.

Dermed kan vi introducere den modsatte grundtanke som modstykke til frygten for at gå glip af noget:

Joy of missing out.

Glæden ved at gå glip af. En glæde, som er stor, fordi du har tilvalgt noget, som du (hellere) vil. Du har prioriteret. Du laver måske færre forskellige ting, men sætter større pris på det. Less is more.

Det giver dig sindsro og du kan i højere grad værdsætte det, du vælger.

Den stoiske filosofi påstod at du ikke ved om du bør sige ja, hvorfor du er i tvivl – og hvis du er i tvivl, er svaret sandsynligvis nej.

Giv slip på autopiloten

Mange stopper aldrig op og reflekterer over deres valg. De fleste lever et liv på autopilot efter deviserne:

• “Jeg bliver nødt til at”
• “Alt er vigtigt”
• “Jeg kan gøre det hele”

Men behøver det være sådan?

Kunne deviserne ikke hedde:

• “Jeg vælger at”
• “Kun nogle få ting er vigtige”
• “Jeg kan gøre det hele, men ikke samtidig”

Det lægger i højere grad op til aktive valg, som tvinger dig til at prioritere og (fra)vælge. Det lægger op til joy of missing out i stedet for fear of missing out.

Dermed kan du i højere grad sætte pris på dine tilvalg og være tryg ved dine fravalg i stedet for at leve dit liv baseret på frygt.

For muligheden for at vælge har du altid. Men hvilke valgmuligheder du anser som mulige er individuelle baseret på mange forskellige faktorer.

Tillært hjælpesløshed

Når snakken går på at du har et valg, er et spændende begreb tillært hjælpesløshed. 

Det dækker over at nogle ikke ved eller slet ikke tror på, at de har et valg. Dermed bliver de en passiv spiller i eget liv. De har ikke indflydelse.

Det opstår typisk, når en person gennem livet har lært, at det ikke nytter noget at reagere (vælge). De føler, at de ikke kan påvirke deres liv eller har kontrol – og opgiver derfor til sidst helt at prøve.

Men bare fordi du engang ikke kunne, betyder ikke at du ikke kan nu.

Nogle gange gælder denne tillærte hjælpesløshed kun enkelte områder af en persons liv, mens det andre gange bliver en grundlæggende antagelse på tværs af sammenhænge.

Den hænger sammen med individets måde at tilskrive og forklare vanskelige situationer. Tillært hjælpesløshed ses især hos personer med tendens til pessimistiske forklaringer, der eksempelvis anser negative begivenheder som:

• personlige (det er min skyld)
• altomfattende (det påvirker alt)
• permanent (det er uløseligt)

Men sådan forholder det sig sjældent. De færreste situationer er udelukkende din egen skyld, altomfattende eller uløselige. Det er altid en kombination af ydre og indre faktorer.

Jeg tror dog stadig på, at du altid har et valg. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er let at vælge, at alle valg har en konsekvens og mange af forskellige årsager ikke vælger aktivt.

Jeg kan godt lide at lære nye ting, jeg kan godt lide at fordybe mig – i mange forskellige emner. Jeg har en generel nysgerrighed, som jeg løbende tilfredsstiller.

Vi lærer allesammen nye ting hver dag, men mon ikke du kan få lære mere ved at være bevidst om hvordan du lærer og din indstilling til viden?

Det tror jeg, og derfor vil jeg give et bud på hvordan du kan optimere hvordan du konsumerer indhold.

I denne artikel vil jeg fortælle dig hvordan du kan sætte turbo på din læring og sikre løbende læring og udvikling ved at følge spor. Det kræver selvfølgelig stadig, at du sorterer i den information, du møder, men vil unægteligt udvide din horisont.

Du skal hverken æde alt du hører råt eller kaste alt hvad du hidtil har lært over skulderen. Men jeg mener, at du bør være åben overfor at du kan lære noget i enhver sammenhæng. Jeg tror oprigtigt på, at du kan lære noget af alle.

Selv hvis du er uenig med 99% af hvad en person siger, kan du måske lære noget af den sidste 1%.

Ingen ved alt – men du kan lære noget af alle.

Det, der kendetegner de bedste indenfor et felt er ofte, at de ved, at der er en hel masse de ikke ved

Sæt turbo på din læring

Hver gang nogle nævner et navn, sted, event, video, konference, artikel, blog, bog mv., skal du slå det op, hvis du ikke allerede kender det. Det skaber løbende udvikling, udvider din horisont hurtigt og giver dig kendskab til nye områder lynhurtigt.

Hvis nogle fortæller dig om en bog, som de synes var virkeligt god, så gør dig selv tjenesten at faktisk notere titlen, læse mere om bogen og overvej at faktisk læse bogen. Der er en grund til at personen faktisk nævner denne specifikke bog.

Alle navneord, som du ikke kender, skal du slå op. Du må kun høre noget nyt én gang – derefter researcher du det – og de videre spor, det leder dig ind på.

Hvis nogle nævner et navn, et koncept, en bog eller andet, så stop det du gør og slå det op. Hver gang.

Følg sporet. Og følg det nye spor, som du finder i det første spor.

Google de spor, du hører, læs mere om dem, hør interviews, se videoer, find dem på sociale medier – gentag.

Fortsæt fra person til person og sug alt, hvad de har at tilbyde, til dig.

Du bliver nødt til at have denne nysgerrighed om at ville kende svaret og lære mere – til aktivt at opsøge viden. Og ikke kun viden, som bekræfter det du allerede tror på – derfor kan det være en fordel at jagte spor. Så får du løbende nyt og ubekendt input.

For at lære, må du konsumere (og implementere)

Du kan få viden mange steder fra. Andre personer, forskellige ressourcer som artikler, bøger, videoer, podcasts og meget mere. Du finder sikkert ofte noget, hvor du tænker “Det lyder spændende, det vil jeg se nærmere på.”

Men du gør det ikke. Ikke konsekvent.

Det kræver fokus. Især hvis du vil lære noget af det indhold, du konsumerer. Derfor har jeg et par konkrete råd til dig:

1. Læs hellere færre artikler med større fokus end mange artikler overfladisk
2. Følg færre personer online, men udvælg dem nøje
3. Sæt 30-60 minutter af dagligt til målrettet at læse, lytte og lære
4. Hold eventuelt fokus snævert, så du fordyber dig i ét emne af gangen (fx per uge/måned)

Du kan lære af alle, men du kan ikke følge alle. Jeg foreslår, at du udvælger en håndfuld personer at følge, der leder din opmærksom hen på spændende indhold.

Du kan vælge fortrinsvis personer, som du har tillid til, hvis værdier du kan lide og som kuraterer indhold, du ønsker at se – men overvej også at udfordre dig selv ved at følge nogle, som ikke blot bekræfter det du allerede tror.

I disse år omtales begrebet fear of missing out i mange sammenhænge. I denne situation er mange bange for at misse noget spændende ved at ikke følge mange personer. Min erfaring er dog, at du vil opnå markant større værdi ved at give hver person mere fokus – for det ændrer din værdi-til-støj-ratio.

Spørg dig selv om personen faktisk deler ting, som du finder interessante, lærerige og som du vil bruge energi på. Der er mere information tilgængelig end nogensinde – man taler om information overload. Filtrer i mængden allerede ved antallet af personer, du følger.

Det næste skridt er at implementere det du lærer – at omsætte viden til praksis. Som Gary Vaynerchuk siger: “Ideas are shit, execution is the game“. Forsøg derfor efter bedste evne løbende at implementere de respektive ideer, som du finder på din jagt ned ad forskellige spor.

For nogle skaber det en handlingslammelse fordi de har tanker om at deres brug af ideerne skal være perfekt. Men det bliver det nok aldrig. Husk derfor på, at ufuldkommen handling er bedre end ingen handling.

Ikke alle meninger er lige meget værd

Når jeg siger, at jeg tror på, at du kan lære noget af alle, er det vigtigt for mig at understrege, at du ikke blot skal sluge alt du hører råt. Vi befinder os måske netop nu i æraen for misinformation.

Derfor er en vigtig evne kritisk tænkning. En grundantagelse i den kritiske tænkning er, at ingen og intet er uangribeligt og at sandheden ikke er endeligt givet. Derfor skal vores holdninger og meninger undersøges, udfordres og løbende (gen)legitimeres.

Du bør holde et åbent sind over for alle aspekter, forudsætninger og detaljer bag en udtalelse. Hvilke metoder ligger bag udtalelsen, hvad er motivation for den? Det er med andre ord en tids- og energikrævende proces, som du skal gennemgå før du kan komme til en velovervejet konklusion.

Du må se på konteksten, vurdere kildernes troværdighed og kvaliteten af argumenterne. Undgå at drage forhastede konklusioner baseret på din egen forforståelse. Det står på mange måder i kontrast til ikke-kritisk tænkning.

Ikke-kritisk tænkning baserer sig på tro, personlig mening, holdning og følelser. Men hvad viser udtalelser baseret på disse elementer? Er de generaliserbare? Det er med andre ord vigtigt at se på hvad folk baserer deres udtalelser på?

I den sammenhæng taler man om et evidenshierarki, som skal vurdere styrken bag videnskabelig dokumentation baseret på hvilken metode den er fremkommet af. Blandt de øverste lag findes randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), der anses som det mest valide forsknings- og evalueringsdesign, mens ekspertvurderinger og personlige anekdoter ligger i bunden.

Der findes enkeltstudier som peger i alle retninger – derfor må studier sættes i perspektiv til den eksisterende viden på området. De må kvalitetvurderes og vejes op imod konsensus på områder. Netop dette gør metaanalyser og systematiske reviews. Derfor ligger de også i den høje ende af evidenshierarkiet.

Når viden og følelser blandes sammen

Det kan være ubehageligt at udfordre dig selv og stille spørgsmålstegn ved din nuværende viden og overbevisninger. Dette fænomen kaldes kognitiv dissonans og beskriver en konflikt i os selv – et mentalt ubehag, der opstår, når vi har modstridende overbevisninger, eller når vores værdier strider med vores handlinger.

Den konflikt kan løses på to måder, som begge skaber harmoni mellem overbevisninger eller handlinger og værdier:

1. Ved at ændre din overbevisning
2. Ved at ændre din handling (eller værdier)

Det kan dog være svært at gøre det, da det strider mod vores grundlæggende følelser om vores verdensbillede og at have ret.

Et koncept, som ligger i forlængelse af dette er Dunning-Kruger-effekten, som dækker over at inkompetente personer ikke er i stand til at vurdere, at de er inkompetente, men i stedet anser sig selv som kompetente, fordi de har for lidt indsigt i et emne til at indse, det de ikke ved.

Derfor vil du ofte opleve at jo mere en person ved om et emne – og også ved hvad personen ikke ved – desto mere tvivlende og nuancerede svar giver personen.

I denne sammenhæng er kritisk tænkning essentielt. Du kan praktisere kritisk tænkning, ved at holde et åbent sind og overveje at du muligvis tager fejl. Stil flere spørgsmål fra forskellige vinkler og træd et skridt tilbage, når du skal se på et emne.

Og sørg nu for, at hver gang nogen nævner et navn, en bog eller noget tredje, du ikke kender – så følg sporet.