Jeg tror på, at du altid har et valg og at alle valg har en konsekvens. At ikke vælge (et ikke-valg) er også et valg. Alle dine valg må du tage ansvar for.
Altså en i nogen grad eksistentialistisk tanke. At du gennem dine valg og handlinger skaber din tilværelse. Og at meningen med livet skabes som følge af disse valg – ikke ud fra en på forhånd givet mening med livet.
Det er ikke nødvendigvis let at vælge. Ifølge Jean-Paul Sartre (den moderne eksistentialismes grundlægger) er det ligefrem en tung byrde, der hviler på vores skuldre. Det kræver ressourcer og baserer sig i høj grad på dine vaner.
Men muligheden for at vælge, den har du. Altid.
Options are external and can be taken away. The ability to choose is internal and will always be there.
Det kan virke som en skræmmende erkendelse, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet. Det medfører usikkerhed og for nogle angst. Men det indeholder også en stor grad af frihed for den enkelte.
Men den frihed er ikke kun en glæde.
Sig nej for at kunne sige ja
Du har mange forskellige muligheder og bør efter bedste evne udforske dem alle før du vælger. Det tager tid, energi, overvejelser, observationer, at du lytter og tænker.
Det er ikke en rationel proces. Du har lyst til at sige ja, også til ting, som ikke stemmer overens med dit mål – og af mange forskellige grunde.
På den ene side kan det virke som en stor frihed og glæde at have mange muligheder at vælge imellem, men nogle psykologer taler om valgfrihedens tyranni. Altså, at de mange valg kan virke frustrerende og altid vil følges af en tvivl om du har valgt forkert.
Dette fænomen omtales typisk også som fear of missing out. Frygten for at gå glip af noget. Er nogle af de andre muligheder sjovere? Vi er bange for at spilde vores tid og søger derfor hele tiden efter nye og spændende oplevelser.
Måske i en grad, hvor vi glemmer at være nærværende og nyde det vi faktisk har – eller er igang med.
Mange har en stor lyst til konstant at følge med i hvad andre laver, men er samtidig næsten konstant bekymrede om hvorvidt de har valgt at bruge deres tid “forkert”.
Det kan blandt andet føre til prokrastinering, ubeslutsomhed og angst. På et ubevidst plan er tanken hele tiden: “Får jeg nok ud af min tid?”.
Det kan resultere i stress, at alt vi gør skal have nytteværdi og at vi skal få mest muligt ud af vores begrænsede tid og korte liv. Som historien i samfundet hedder i dag. Hvad er der galt med at værdsætte det du har? At nøjes? Være tilfreds?
Mange lever et liv baseret på kortsigtede strategier – som var livet en sprint. Men livet er mere som et maraton – og du kan ikke sige ja til alt eller følge med i alt.
Der er en uendelig strøm af information og muligheder. Derfor er du nødt til at vælge og prioritere – og dermed fravælge. En måde at anskue det svære ja/nej-valg på, som jeg har taget til mig er:
Hell yes or no.
Enten er du så begejstret for en mulighed, at du tænker “Ja, for fanden” – ellers er det et nej. Det betyder, at du må sige nej til mange ting.
Men når du siger ja til noget, ved du, at det er fordi du har lyst til det og at det bliver fedt.
Du siger altså nej for at kunne sige ja.
Dermed kan vi introducere den modsatte grundtanke som modstykke til frygten for at gå glip af noget:
Joy of missing out.
Glæden ved at gå glip af. En glæde, som er stor, fordi du har tilvalgt noget, som du (hellere) vil. Du har prioriteret. Du laver måske færre forskellige ting, men sætter større pris på det. Less is more.
Det giver dig sindsro og du kan i højere grad værdsætte det, du vælger.
Den stoiske filosofi påstod at du ikke ved om du bør sige ja, hvorfor du er i tvivl – og hvis du er i tvivl, er svaret sandsynligvis nej.
Giv slip på autopiloten
Mange stopper aldrig op og reflekterer over deres valg. De fleste lever et liv på autopilot efter deviserne:
- “Jeg bliver nødt til at”
- “Alt er vigtigt”
- “Jeg kan gøre det hele”
Men behøver det være sådan?
Kunne deviserne ikke hedde:
- “Jeg vælger at”
- “Kun nogle få ting er vigtige”
- “Jeg kan gøre det hele, men ikke samtidig”
Det lægger i højere grad op til aktive valg, som tvinger dig til at prioritere og (fra)vælge. Det lægger op til joy of missing out i stedet for fear of missing out.
Dermed kan du i højere grad sætte pris på dine tilvalg og være tryg ved dine fravalg i stedet for at leve dit liv baseret på frygt.
For muligheden for at vælge har du altid. Men hvilke valgmuligheder du anser som mulige er individuelle baseret på mange forskellige faktorer.
Tillært hjælpesløshed
Når snakken går på at du har et valg, er et spændende begreb tillært hjælpesløshed.
Det dækker over at nogle ikke ved eller slet ikke tror på, at de har et valg. Dermed bliver de en passiv spiller i eget liv. De har ikke indflydelse.
Det opstår typisk, når en person gennem livet har lært, at det ikke nytter noget at reagere (vælge). De føler, at de ikke kan påvirke deres liv eller har kontrol – og opgiver derfor til sidst helt at prøve.
Men bare fordi du engang ikke kunne, betyder ikke at du ikke kan nu.
Nogle gange gælder denne tillærte hjælpesløshed kun enkelte områder af en persons liv, mens det andre gange bliver en grundlæggende antagelse på tværs af sammenhænge.
Den hænger sammen med individets måde at tilskrive og forklare vanskelige situationer. Tillært hjælpesløshed ses især hos personer med tendens til pessimistiske forklaringer, der eksempelvis anser negative begivenheder som:
- personlige (det er min skyld)
- altomfattende (det påvirker alt)
- permanent (det er uløseligt)
Men sådan forholder det sig sjældent. De færreste situationer er udelukkende din egen skyld, altomfattende eller uløselige. Det er altid en kombination af ydre og indre faktorer.
Jeg tror dog stadig på, at du altid har et valg. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er let at vælge, at alle valg har en konsekvens og mange af forskellige årsager ikke vælger aktivt.