Jeg kan godt lide at lære nye ting, jeg kan godt lide at fordybe mig – i mange forskellige emner. Jeg har en generel nysgerrighed, som jeg løbende tilfredsstiller.
Vi lærer allesammen nye ting hver dag, men mon ikke du kan få lære mere ved at være bevidst om hvordan du lærer og din indstilling til viden?
Det tror jeg, og derfor vil jeg give et bud på hvordan du kan optimere hvordan du konsumerer indhold.
I denne artikel vil jeg fortælle dig hvordan du kan sætte turbo på din læring og sikre løbende læring og udvikling ved at følge spor. Det kræver selvfølgelig stadig, at du sorterer i den information, du møder, men vil unægteligt udvide din horisont.
Du skal hverken æde alt du hører råt eller kaste alt hvad du hidtil har lært over skulderen. Men jeg mener, at du bør være åben overfor at du kan lære noget i enhver sammenhæng. Jeg tror oprigtigt på, at du kan lære noget af alle.
Selv hvis du er uenig med 99% af hvad en person siger, kan du måske lære noget af den sidste 1%.
Ingen ved alt – men du kan lære noget af alle.
Det, der kendetegner de bedste indenfor et felt er ofte, at de ved, at der er en hel masse de ikke ved
Sæt turbo på din læring
Hver gang nogle nævner et navn, sted, event, video, konference, artikel, blog, bog mv., skal du slå det op, hvis du ikke allerede kender det. Det skaber løbende udvikling, udvider din horisont hurtigt og giver dig kendskab til nye områder lynhurtigt.
Hvis nogle fortæller dig om en bog, som de synes var virkeligt god, så gør dig selv tjenesten at faktisk notere titlen, læse mere om bogen og overvej at faktisk læse bogen. Der er en grund til at personen faktisk nævner denne specifikke bog.
Alle navneord, som du ikke kender, skal du slå op. Du må kun høre noget nyt én gang – derefter researcher du det – og de videre spor, det leder dig ind på.
Hvis nogle nævner et navn, et koncept, en bog eller andet, så stop det du gør og slå det op. Hver gang.
Følg sporet. Og følg det nye spor, som du finder i det første spor.
Google de spor, du hører, læs mere om dem, hør interviews, se videoer, find dem på sociale medier – gentag.
Fortsæt fra person til person og sug alt, hvad de har at tilbyde, til dig.
Du bliver nødt til at have denne nysgerrighed om at ville kende svaret og lære mere – til aktivt at opsøge viden. Og ikke kun viden, som bekræfter det du allerede tror på – derfor kan det være en fordel at jagte spor. Så får du løbende nyt og ubekendt input.
For at lære, må du konsumere (og implementere)
Du kan få viden mange steder fra. Andre personer, forskellige ressourcer som artikler, bøger, videoer, podcasts og meget mere. Du finder sikkert ofte noget, hvor du tænker “Det lyder spændende, det vil jeg se nærmere på.”
Men du gør det ikke. Ikke konsekvent.
Det kræver fokus. Især hvis du vil lære noget af det indhold, du konsumerer. Derfor har jeg et par konkrete råd til dig:
- Læs hellere færre artikler med større fokus end mange artikler overfladisk
- Følg færre personer online, men udvælg dem nøje
- Sæt 30-60 minutter af dagligt til målrettet at læse, lytte og lære
- Hold eventuelt fokus snævert, så du fordyber dig i ét emne af gangen (fx per uge/måned)
Du kan lære af alle, men du kan ikke følge alle. Jeg foreslår, at du udvælger en håndfuld personer at følge, der leder din opmærksom hen på spændende indhold.
Du kan vælge fortrinsvis personer, som du har tillid til, hvis værdier du kan lide og som kuraterer indhold, du ønsker at se – men overvej også at udfordre dig selv ved at følge nogle, som ikke blot bekræfter det du allerede tror.
I disse år omtales begrebet fear of missing out i mange sammenhænge. I denne situation er mange bange for at misse noget spændende ved at ikke følge mange personer. Min erfaring er dog, at du vil opnå markant større værdi ved at give hver person mere fokus – for det ændrer din værdi-til-støj-ratio.
Spørg dig selv om personen faktisk deler ting, som du finder interessante, lærerige og som du vil bruge energi på. Der er mere information tilgængelig end nogensinde – man taler om information overload. Filtrer i mængden allerede ved antallet af personer, du følger.
Det næste skridt er at implementere det du lærer – at omsætte viden til praksis. Som Gary Vaynerchuk siger: “Ideas are shit, execution is the game“. Forsøg derfor efter bedste evne løbende at implementere de respektive ideer, som du finder på din jagt ned ad forskellige spor.
For nogle skaber det en handlingslammelse fordi de har tanker om at deres brug af ideerne skal være perfekt. Men det bliver det nok aldrig. Husk derfor på, at ufuldkommen handling er bedre end ingen handling.
Ikke alle meninger er lige meget værd
Når jeg siger, at jeg tror på, at du kan lære noget af alle, er det vigtigt for mig at understrege, at du ikke blot skal sluge alt du hører råt. Vi befinder os måske netop nu i æraen for misinformation.
Derfor er en vigtig evne kritisk tænkning. En grundantagelse i den kritiske tænkning er, at ingen og intet er uangribeligt og at sandheden ikke er endeligt givet. Derfor skal vores holdninger og meninger undersøges, udfordres og løbende (gen)legitimeres.
Du bør holde et åbent sind over for alle aspekter, forudsætninger og detaljer bag en udtalelse. Hvilke metoder ligger bag udtalelsen, hvad er motivation for den? Det er med andre ord en tids- og energikrævende proces, som du skal gennemgå før du kan komme til en velovervejet konklusion.
Du må se på konteksten, vurdere kildernes troværdighed og kvaliteten af argumenterne. Undgå at drage forhastede konklusioner baseret på din egen forforståelse. Det står på mange måder i kontrast til ikke-kritisk tænkning.
Ikke-kritisk tænkning baserer sig på tro, personlig mening, holdning og følelser. Men hvad viser udtalelser baseret på disse elementer? Er de generaliserbare? Det er med andre ord vigtigt at se på hvad folk baserer deres udtalelser på?
I den sammenhæng taler man om et evidenshierarki, som skal vurdere styrken bag videnskabelig dokumentation baseret på hvilken metode den er fremkommet af. Blandt de øverste lag findes randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), der anses som det mest valide forsknings- og evalueringsdesign, mens ekspertvurderinger og personlige anekdoter ligger i bunden.
Der findes enkeltstudier som peger i alle retninger – derfor må studier sættes i perspektiv til den eksisterende viden på området. De må kvalitetvurderes og vejes op imod konsensus på områder. Netop dette gør metaanalyser og systematiske reviews. Derfor ligger de også i den høje ende af evidenshierarkiet.
Et eksempel på evidenshierarkiet.Når viden og følelser blandes sammen
Det kan være ubehageligt at udfordre dig selv og stille spørgsmålstegn ved din nuværende viden og overbevisninger. Dette fænomen kaldes kognitiv dissonans og beskriver en konflikt i os selv – et mentalt ubehag, der opstår, når vi har modstridende overbevisninger, eller når vores værdier strider med vores handlinger.
Den konflikt kan løses på to måder, som begge skaber harmoni mellem overbevisninger eller handlinger og værdier:
- Ved at ændre din overbevisning
- Ved at ændre din handling (eller værdier)
Det kan dog være svært at gøre det, da det strider mod vores grundlæggende følelser om vores verdensbillede og at have ret.
Et koncept, som ligger i forlængelse af dette er Dunning-Kruger-effekten, som dækker over at inkompetente personer ikke er i stand til at vurdere, at de er inkompetente, men i stedet anser sig selv som kompetente, fordi de har for lidt indsigt i et emne til at indse, det de ikke ved.
Derfor vil du ofte opleve at jo mere en person ved om et emne – og også ved hvad personen ikke ved – desto mere tvivlende og nuancerede svar giver personen.
I denne sammenhæng er kritisk tænkning essentielt. Du kan praktisere kritisk tænkning, ved at holde et åbent sind og overveje at du muligvis tager fejl. Stil flere spørgsmål fra forskellige vinkler og træd et skridt tilbage, når du skal se på et emne.
Og sørg nu for, at hver gang nogen nævner et navn, en bog eller noget tredje, du ikke kender – så følg sporet.